Lukket rekruttering

Kontorchef, Metode og teknologi

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering / Fuldtid

Er du en stærk strategisk profil med erfaring inden for projektstyring og it-drift, som kan lede et kontor af yderst specialiserede medarbejdere. Så er du måske den nye kontorchef for Metode og Teknologi i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering i København

Capax Recuitment søger for vores kunde Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) en strategisk orienteret leder, der er motiveret for at understøtte og udvikle SDFEs forretning til at være den drivende kraft, der gør det muligt at bruge offentlige data effektivt og innovativt til gavn for samfundet i forhold til f.eks. bedre beslutningsgrundlag, mere effektive løsninger og økonomisk vækst.

SDFE arbejder indenfor 4 hovedområder; Grundlag, Data, Forsyning og Anvendelse. Stillingen som Kontorchef ligger i området Grundlag i kontoret for Metode og Teknologi (MOT), som har ansvaret for at styre og udvikle SDFEs anvendelse af teknologi. Kontoret består af 2 funktionschefer samt 20 højt specialiserede medarbejdere og er ansvarlig for SDFE IT-drift og udvikling, IT-arkitektur, standardisering og informationssikkerhed.

Kontoret understøtter således de øvrige kontorer i SDFE i forbindelse med udvikling og drift af fagsystemer, som også omfatter konkrete opgaveløsninger og styring af eksterne leverandører. En væsentlig del af kontorets opgaver indgår i tværoffentlige samarbejder. Målet for kontorets arbejde er, at SDFEs teknologianvendelse og systemportefølje understøtter en fortsat modernisering og effektivisering i den offentlige sektor og for vækstskabelse i den private sektor.

Om Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) blev oprettet 1. januar 2016 under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med arbejdssted i København NV. Styrelsen skal være en drivende kraft i arbejdet med at udnytte mulighederne for at bruge data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vi går efter de løsninger, der giver størst nytte i samfundet, og har fokus på at udvikle data og datainfrastruktur, der kan effektivisere den offentlige sektor og skabe økonomisk vækst. Styrelsen har i dag ca. 200 ansatte.

Viden om data der effektiviserer og skaber vækst
Styrelsen skaber effektiviseringer i den offentlige sektor og vækst i samfundet gennem udbygning af den nationale datainfrastruktur og anvendelse af data, hvor nytten er størst. Der er fokus på, at data er let tilgængelige via en sikker distribution, og at data kan deles og anvendes af mange på tværs af den offentlige og private sektor. Der lægges i arbejdet stor vægt på fællesoffentlige samarbejder og udviklingen af tværoffentlige digitale sammenhænge for data.

Jobbet

I rollen som kontorchef får du ansvar for at styre et betydningsfuldt stabskontor, da MOT udgør en central position i SDFE. Som en del af ledelsen vil du være med til at sætte den overordnede retning for SDFEs udvikling og være ansvarlig for at styre og udvikle SDFEs anvendelse af teknologi.

Du får ansvar for at have overblik over SDFEs systemportefølje og it-infrastruktur, der understøtter SDFEs mange store datasamlinger. Du har desuden et vigtigt ansvar for at sikre samarbejdet med Staten-IT, herunder varetagelse af den løbende leverandør- og budgetstyring. Du sikrer tillige, at kontorets løsninger understøtter resten af SDFE med udvikling af it-systemer, herunder standardisering af organisationens forretningsarkitektur, IT-arkitektur og valg af teknologi og applikationer.

Du får således ansvar for at lede afdelingens kerneopgaver, som vil være:

  • Standardisering, herunder at sikre sammenhængen med den fællesoffentlige standardisering
  • Standardisering af forretningsarkitektur, IT-arkitektur, platformsvalg, applikationsvalg m.v. i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
  • Teknologimønstre, metode og udvikling
  • IT-drift, herunder koordination og opfølgning i forhold til Statens It
  • Koordinering, udvikling og drift af Kvalitetsledelsessystemet
  • Koordination og standardisering af IT-kontrakter
  • Styring af IT-drift budget
  • Informationssikkerhed, herunder koordination og opfølgning
  • Databeskyttelsesopgaver som følge af EU’s persondataforordning.
  • Screening, udvikling og vedligehold af SDFE’s IT-systemer

Som leder for MOT vil du i tæt samarbejde med dine 2 funktionschefer være ansvarlig for at sikre den daglige drift og udvikling af kontoret, så der til stadighed er de rette kompetencer i afdelingen til at kunne løfte afdelingens opgaver. Som leder er du målrettet og er i stand til at skabe resultater gennem andre. Du er god til at sætte retningen og har den gennemslagskraft, der skal til for at kunne navigere i tværorganisatoriske samarbejder med mange forskellige interessenter.

Du tilbydes

Du bliver en del af en spændende styrelse, som har store ambitioner om at være en central og vigtig spiller for både offentlige og private virksomheder. Jobbet giver dig mulighed for at være med til at præge SDFEs fremtidige udvikling gennem et målrettet fokus på vidensdeling, samarbejde og resultater. Du vil blive en del af en dygtig ledelsesgruppe og arbejder tæt sammen med fagligt kompetente og engagerede medarbejdere.

Du vil opleve at blive en del af en kultur, som er præget af et vidensdelende og samarbejdende miljø. Der er en uformel omgangstone præget af faglig begejstring og dedikation, rum for åben dialog, fokus på ejerskab og engagement i forhold til opgaver, synlig ledelse samt god balance mellem arbejds- og familieliv.

Jobinfo

Segment:

By:

Region:

IT

København N

Hovedstaden

 

 

Segment: IT
By: København N
Region: Hovedstaden