Lukket rekruttering
Senior Markedsdirektør
Niras / Fuldtid
Vil du være med på NIRAS’ hold inden for grøn energiomstilling? Har du allerede en iværksættertankegang og lyder det tiltalende at være med til at skabe en startup i en eksisterende og veletableret virksomhed?
Du har nu mulighed for at blive en del af NIRAS’ GREENsition og være frontløber i deres nye strategi, der skal skabe nye markedsåbninger samt vækst og udvikling inden for vores eksisterende rådgivningsdiscipliner.
Du får en unik karrieremulighed, hvor du bliver en nøgleperson i udviklingen af markedet for grønne brændstoffer, og skal være med til at opbygge en ny forretningsenhed inden for energiområdet sammen med deres Senior Vice President og øvrige markedsdirektører samt ekspertisechefer inden for grønne brændstoffer, vind og el.
Du bliver ydermere en del af NIRAS’ nye, ambitiøse plan, som er født med stor opbakning fra topledelsen. Så er du motiveret for at forløse det kæmpe potentiale, der ligger i fremtidige energi-omstillingsprojekter sammen med en virksomhed, der sigter mod en grønnere fremtid, skal du endelig læse videre.
Senior Markedsdirektør
Du bliver en del af den nyetablerede taskforce inden for vind, el og grønne brændstoffer. Vi forventer, at du vil tage ejerskab for den nye strategi og være en vigtig del af at lede og eksekvere denne. Det overordnede mål med stillingen er at blive en dynamisk motivator med henblik på at udvikle en “go-to-market”-strategi for elektrificerings- og Smart Grid-markedet og efterfølgende implementere. Som senior markedsdirektør bliver du ansvarlig for at lede og koordinere NIRAS’ indsatser og aktiviteter inden for specifikke projekter, kunder og salg, samt for at implementere disse bredt gennem samarbejde på tværs af forskellige forretningsenheder. Du vil desuden fokusere på at øge NIRAS’ industri- og byggesektors størrelse inden for el og elektrificering.
Du vil også
- Identificere og sikre projekter for udviklere og kunder inden for elektrificerings- og Smart Grid-markedet Udvikle en central markedsposition som strategisk spydspids mod markedet inden for elektrificering af industri- og byggesektoren
- Opbygge og vedligeholde kunderelationer for at levere en bæredygtig pipeline af nye projektmuligheder
- Opbygge og pleje relationer til samarbejdspartnere – herunder kontakter til forsknings- og udviklingsmiljøer
- Dele viden og færdigheder med henblik på at videreudvikle dine kollegaers evner og færdigheder
- Assistere med kapacitetsopbygning og strategisk rekruttering inden for området
NIRAS kigger efter
Til denne stilling skal du have omkring +10 års erfaring som senior forretningsprofil inden for elektrificerings- og Smart Grid-markedet og have erfaring i at udarbejde og eksekvere ”go-to-market” strategier.
Du har sikkert
- En ingeniøruddannelse (civilingeniør eller diplom) eller en anden relevant teknisk uddannelse
- Omfattende erfaring med kunderelationer og et eksisterende netværk inden for elektrificerings- og Smart Grid-markedet
- Dyb sektorindsigt, som du bruger til at lede tilbud og projekter samt til at støtte kolleger med ekspertiseviden
- Ledererfaring inden for forskellige områder af elsektoren
- Succesfulde resultater inden for tværfaglig projektledelse, gerne ifm. komplekse industri- og byggeprojekter
- Du har en iværksætterprofil med stærke kompetencer inden for forretningsudvikling og opbygning
- Gode strategiske kompetencer
- Du er dygtig til at kommunikere med alle niveauer af interessenter
- Du er i stand til at inspirere tværfunktionelle teams, fortælle historier og præsentere for et bredt publikum
Om NIRAS som arbejdsplads
NIRAS er meget inspireret af ”musketer princippet” – alle for én og én for alle. Hos NIRAS betyder det, at de værdsætter tværgående samarbejde og lærer af alle erfaringer – som reflekteret i deres værdier: Vi lytter, vi lærer, vi leverer. Du vil møde en kultur med stor respekt for faglighed på tværs af sektorer, hvilket giver dig mulighed for at opbygge fagligt netværk og stærke relationer. Du bliver desuden en del af et miljø, hvor du som medarbejder kan udvikle og indfri dit potentiale, og hvor udfordrende opgaver, godt samarbejde og dedikation altid har høj prioritet.
Jobinfo
Segment: Engineering
By: Allerød
Region: Hovedstaden