Lukket rekruttering
Teamchef
Anonym virksomhed / Fuldtid
Vi modtager ikke flere ansøgere.
Vil du stå i spidsen for nogle af de mest komplekse og samfundsvigtige renoveringsprojekter på Fyn – og bidrage til udviklingen af en mere grøn og ansvarlig almen boligsektor?
Så er det måske dig, virksomheden leder efter som ny teamchef for helhedsplaner.
Om stillingen
Som teamchef får du det overordnede ansvar for virksomhedens fysiske helhedsplaner og ledelsen af et erfarent team af projektledere i byggeafdelingen. Projekterne er komplekse og langsigtede, og kræver en både strategisk og nærværende leder, der kan skabe overblik og fremdrift – teknisk, økonomisk og menneskeligt.
Du har et tæt samarbejde med teamchefen for nybyggeri, og sammen med byggechefen sikrer I ledelse og udvikling af projektlederne i virksomheden samt gennemførelse af deres byggesager. Du bliver ansvarlig for porteføljen på ca. 20-25 helhedsplanssager og den personalemæssige ledelse af byggeafdelingens 8 projektledere i samarbejde med teamchefen for nybyggeri.
Om afdelingen
Byggeafdelingen i vores kunde rummer høj faglighed og samarbejder tæt på tværs af nybyggeri, helhedsplaner og det strategiske partnerskab LIVA. Kulturen er præget af videndeling, faglig udvikling og et stærkt fokus på trivsel. Der er tale om en nærværende og inddragende ledelsesstil, hvor medarbejdernes udvikling prioriteres højt.
Ansvarsområder
- Ledelse og udvikling af projektleder teamet
- Strategisk og operationel ansvar for helhedsplansprojekterne
- Sikre fremdrift og kvalitet i projekterne, teknisk, økonomisk og socialt
- Udvikling af bygherrefunktionen og kvalificering af arbejdsgange
- Tværgående samarbejde med interne og eksterne aktører
- Implementering af kundens strategi for bæredygtigt byggeri
- Forhandling og konflikthåndtering
Krav
- Relevant teknisk uddannelse (ingeniør, konstruktør eller arkitekt)
- Minimum 7 års erfaring fra rådgiver- eller bygherrefunktion
- Stærke kompetencer i projekt- og økonomistyring
- Gode evner til kommunikation og interessenthåndtering
- Kendskab til udbudslovgivning og bæredygtigt byggeri er en fordel
- Erfaring fra den almene boligsektor er en fordel – ikke et krav
Kontakt
Denne rekruttering varetages af Capax Recruitment.
Ansøgninger modtages kun via det angivne link. Ansøgninger sendt på mail eller andre måder vil blive slettet uden behandling.
Jobinfo
Segment: Other
By: Anonymt
Region: Fyn