Lukket rekruttering

Udviklings- og byggechef

Københavns Universitet / Fuldtid

Kan du understøtte gennemførelsen og ibrugtagningen af nybyggerier på Københavns Universitet? Vil du stå for ledelse og udvikling af kompetente projektledere og tage ansvar for komplekse og komplicerede planlægnings- og byggeprojekter? Så er det måske dig, vi leder efter.

Capax Recruitment søger for vores kunde Københavns Universitet en strategisk orienteret leder, der kan medvirke til at realisere strategien for bygningsområdet på Københavns Universitet.

Københavns Universitet gennemgår i disse år en gennemgribende forandring med henblik på at sikre en høj, international standard. Derigennem også medvirken til at skabe et nyt markant billede i København, hvor banebrydende arkitektur, innovative læringsmiljøer og højteknologiske laboratorier bringer Københavns Universitet op i eliten blandt verdens bedste universiteter.

Campus Service er den interne serviceorganisation på bygningsområdet og administrerer ca. 1 mio. kvadratmeter primært fordelt på de fire campusområder i København: City, Søndre, Nørre og Frederiksberg.

Jobbet

Som udviklings- og byggechef får du ansvaret for at sætte retningen for fysisk planlægning og byggeri hos Københavns Universitet. Du inspireres og motiveres af både faglige, ledelses- og styringsmæssige udfordringer i et miljø, hvor det er væsentligt at kunne favne og håndtere mange forskellige interessenter. Opgaverne i Campus Service omfatter både kompleks interessenthåndtering, arkitekt- og ingeniørrådgivning samt udviklingsaktiviteter – alt i et meget dynamisk og interessant klima, hvor hovedtemaet i Campus Service er, at der arbejdes for at skabe rammerne om forskning og uddannelse i verdensklasse.

Du bliver ansvarlig for den daglige ledelse af 16 kompetente medarbejdere og indgår i ledelsen af Campus Service. Ydermere vil du skulle bidrage aktivt til den samlede udvikling af Campus Service, hvori en nærværende samt daglig ledelse er central. Et særligt nært samarbejde med KU´s omfattende medarbejderskare af specialister er ligeledes væsentligt.

Du får ansvar for følgende kerneopgaver:

  • Sætte retning for arbejdet og agere som brobygger mellem Campus Service og fakulteterne/brugerne.
  • Sikre effektiv og inddragende ledelse af en række projektledere. Desuden skal du effektivt administrere samarbejdsfladerne til et omfattende internt netværk på Københavns Universitet og til en række leverandører på
  • bygningsområdet herunder samarbejdet med Bygningsstyrelsen.
  • Se muligheder der optimerer og udvikler opgaveløsningen. Skabe kreative og innovative løsninger som skal sikre, at løsningerne er tidssvarende og på forkant med nyeste viden.
  • Sikre samspillet mellem administration, ledelse, forskere, studerende og øvrige interessenter.
  • Fortsat udvikling af Campus Services’ bygningsportefølje i samspil med væsentlige stakeholders i form af Københavns Kommune m.fl.
  • Du får som udviklings- og byggechef en essentiel og afgørende rolle som sparringspartner for hele organisationen, herunder ledelse af et team bestående af højtkvalificerede projektledere. Derudover får du ansvaret for at sætte den strategiske retning for byggeområdet i et udviklingsorienteret perspektiv.

Du tilbydes

Du vil blive en del af et universitet i udvikling og jobbet giver dig mulighed for at være med til at præge Københavns Universitets udvikling fremadrettet. Du vil indgå i en dygtig ledelsesgruppe og arbejde tæt sammen med fagligt kompetente og engagerede medarbejdere.

Du kommer til at indgå i en kultur med et godt samarbejdsklima og fokus på vidensdeling. Kontoret er præget af fagligt stolte medarbejdere, der nærer stort engagement for projekterne.

Jobinfo

Segment:

By:

Region:

IT

København

Hovedstaden

 

 

Segment: IT
By: København
Region: Hovedstaden