Lukket rekruttering
Underdirektør – Sourcing og Organisation
Udviklings- og forenklingsstyrelsen / Fuldtid
Sourcing og Organisation har ansvar for, at de juridiske rammer for indkøb i staten bliver overholdt, og at de med klare roller og rammer varetager deres faglige og kommercielle interesser ved indgåelse af kontrakter og i den løbende kontrakt- og leverandørstyring.
De arbejder på at etablere en sourcingstrategi, som vil være retningsgivende for styrelsens leverancemodel. Strategisk HR og Organisation bistår styrelsens ca. 100 ledere og har en vigtig opgave med at styrke virksomhedskulturen gennem ledelses-, organisations- og kompetenceindsatser. Det er et mål for UFST at reducere styrelsens brug af eksterne konsulenter og styrke rekruttering, karriereudvikling, fastholdelse af nøglekompetencer og et stærkt employer brand. Samlet har Sourcing og Organisation en vigtig rolle i den videre udvikling af UFST som professionel it-organisation.
Stillingen tilbyder spændende faglige og ledelsesmæssige udfordringer i et professionelt og dynamisk miljø i en ambitiøs organisation, hvor du skal arbejde med en meningsfuld opgave, hvor du vil få en central aktie i at lykkes med de givne målsætninger. Opgaven er vigtigt og stærkt efterspurgt af styrelsen og topledelsen.
Du bliver del af en velfungerende direktørkreds i UFST samt i Ressourcer og Portefølje, hvor du er en aktiv og generøs holdspiller, vellidt samarbejdspartner og bidrager til kredsens udvikling.
Dine centrale opgaver som underdirektør for Sourcing og Organisation vil være, at:
- Professionalisere og drive den strategiske udvikling af sourcing, indkøb, udbud, kontrakt- og leverandørstyring i styrelsen, herunder transformation af legacy-kontrakter.
- Sikre den fortsatte udvikling af styrelsens strategiske HR-ydelser indenfor bl.a. ledelsesudvikling og -rådgivning samt tiltrækning, fastholdelse og udvikling.
- Sammen med de øvrige to afdelinger i området sikre overblik over styrelsens drift, rammer og ressourcer og dermed understøtte den strategiske udvikling af styrelsen.
- Sikre effektive processer, prioritering, eksekvering og styring inden for dine ansvarsområder.
- Levere fagligt underbyggede beslutningsgrundlag til direktion og departement.
- Sikre fokus på værdiskabelse gennem godt samarbejde og involvering af relevante interne og eksterne interessenter.
Krav
Du kan have en baggrund som jurist, en kommerciel baggrund eller på anden måde have opbygget relevant erfaring med indkøb, udbud, kontrakt- og leverandørstyring
- Du har en relevant uddannelse og en solid ledererfaring.
- Trives og kan navigere i en stor organisation med mange interessenter.
- Formår at lede, sætte retning, kommunikere klart og skabe holdånd blandt motiverede og dygtige kontorchefer og medarbejdere i din afdeling.
- Være en dygtig og troværdig rådgiver med fokus på at finde de gode løsninger overfor den øvrige direktørkreds hos UFST.
- Du har vist at, du kan skabe gode og bæredygtige resultater som leder.
Det er en fordel hvis du har:
- Erfaring med ledelse af ledere og med at drive forandringer.
- Konkret erfaring med eller har gode forudsætninger for at sætte dig ind i de relevante rammer og offentlige regelsæt inden for området.
Fordele
Det er en fordel hvis du har brancheerfaring fra en anden offentlig styrelse, da man dermed kender offentlige organisationer og har politisk tæft.
Jobinfo
Segment: IT
By: København N
Region: Hovedstaden